Valby Begravelsesforretning

Bedemand i Valby, Vigerslev og Hvidovre 

En smuk afsked er et godt minde.


Lotte Søgaard


Lars Søgaard

Når man lider det tab at miste et menneske, der har stået en nær og som man har holdt meget af, så er det ofte en svær situation at være i. Mange forskellige spørgsmål dukker op og der er meget, man må tage sig af. Hele situationen kan komme til at virke uoverskuelig.

I forbindelse med et dødsfald i den nærmeste familie eller vennekreds, oplever man ofte en stor følelsesmæssig belastning. Derfor er det vigtigt, at man kan overdrage nogle af alle de praktiske opgaver til nogle professionelle som for eksempel en bedemand. Bedemænd er vant til at håndtere situationen med både respekt og omsorg for dem, der står tilbage.

I vores familie har vi siden 1924 arbejdet som bedemænd og arrangeret mange begravelser og bisættelser i bl.a. Valby, Vigerslev og Hvidovre. Vi har som bedemænd sørget for begravelser og bisættelser både herhjemme i Danmark, men også i udlandet.

Vores begravelsesforretning i Valby er kendt for at være i stand til at opfylde særlige ønsker og sørge for alt det praktiske, uanset afdødes eller de pårørendes tro eller medlemskab af Folkekirken.

Valby Begravelsesforretning er medlem af brancheforeningen Danske Bedemænd og vi er samtidig eksaminerede bedemænd. 

I 2015 blev vi ISO9001 certificeret. Dette gør, at du er garanteret en veluddannet bedemand og at vi lever op til de kvalitetskrav, som stilles.
* Forbrugerrådet TÆNK anbefaler, at pårørende bruger ISO9001 certificerede bedemænd som sikkerhed for kvalificeret assistance. 

Vores bedemænd Peter Larsen og Lars Søgaard har begge gennemført Danske Bedemænds videregående diplomuddannelse.

Du har hos os mulighed for at kontakte en bedemand døgnet rundt på 3616 0300, vi er altid til rådighed.

Valby Begravelsesforretning
Lotte & Lars Søgaard